Anna Margrethe Buchwald og Johannes de Buchwald

ohannes de Buchwald blev født i Meldorf i Ditmarsken den 7. april 1658 som søn af Ditlev Buchwald og Magdalene Boye. Da han i 1668 mistede begge sine forældre, kom han i huset hos en farbror - den tidligere omtalte Balthazar Hans Buchwald. I 1674 blev han sat i lære i kirurgi hos sin morbroder Niels Boye, som var en anset amtsmester i København. En amtsmester var en barbermester, som var medlem af barberlavet. I 1680 fik Johannes de Buchwald lærebrev som bartskærsvend.

Efter at have bestået svendeprøven foretog Johannes de Buchwald den fire år lange dannelsesrejse, som var obligatorisk for at blive mester. Rejsen strakte sig over forskellige af Tysklands, Hollands og Polens store byer, hvor han overalt tilegnede sig lægevidenskabelige kundskaber med stor iver. Han endte i Wien, hvor han blev et helt år. Først havde han plads hos den kejserlige livkirurg, og på grund af sin dygtighed blev han derefter huskirurg hos den danske gesandt i Østrig. Her blev han under tyrkernes belejring af byen i 1683. I oktober samme år kom han tilbage til København og gjorde tjeneste som skibskirurg i en periode.

Han ønskede imidlertid yderligere uddannelse og foretog snart igen en længere rejse til Holland og til Paris. Da han havde en for den tid usædvanlig forståelse for, at medicin og kirurgi stod i en nøjere sammenhæng, begyndte han på et indgående studium af den egentlige medicins forskellige fag og hjælpevidenskaber, mens han dog fortsatte med at dyrke kirurgien. Ved hans tilbagekomst til København i 1689 blev Johannes de Buchwald livkirurg for kronprins Frederik - den senere Frederik 4.

1689 var også året, hvor Johannes de Buchwald blev gift med sin kusine, Anna Margrethe Buchwald. Hun var datter af Johannes de Buchwalds farbror Balthazar Hans Buchwald, som Johannes de Buchwald jo boede hos efter forældrenes død.

I 1690 fik han overdraget sin morbroders og tidligere læremesters barberamt af enken. Han blev derved indskrevet i barberlavet som amtsmester. Samtidig blev han kirurg ved det nyopførte Kvæsthuset, som var soldaternes hospital. Her blev han hurtigt en anset operatør, som gjorde en stor indsats for at forbedre forholdene på hospitalet.

Efter at Johannes de Buchwald havde fungeret som bartskærer i nogle år, vurderede bestyrelsen, at hans kvalifikationer var så gode, at man kunne spare udgiften til Kvæsthusets læge. Lægen blev afskediget, men i trods undlod han at aflevere nøglen til medicinskabet. Johannes de Buchwald måtte derfor bede bestyrelsen om at fremskaffe nøglen.

Johannes de Buchwald indførte flere reformer i sin tid på Kvæsthuset. Han fastlagde blandt andet tidspunkterne for hvornår bartskærer og læge skulle møde på Kvæsthuset, og at de skulle blive indtil alle patienter havde fået ordineret den fornødne pleje og behandling. Han udarbejdede også en kostplan for patienterne.

Både på Kvæsthuset og på sin bopæl, hvor Johannes de Buchwald havde inderettet et anatomikammer, holdt han forelæsninger over anatomi og kirurgi. Ved ansøgning hos kongen kunne han få udleveret ligene af henrettede forbrydere til obduktion og dissektion.

Johannes de Buchwald var med på kronprinsens første rejse til Italien i 1692-93, hvor han benyttede lejligheden til yderligere at udvide sine kundskaber. Undervejs på rejsen fik han således orlov, så han kunne besøge nogle af de franske universitetsbyer. Kronprinsen var i Italien igen 16 år senere, da han var blevet konge. På denne rejse havde kongen Iver Brink med i følget.

Iver Brink og Johannes de Buchwald har i øvrigt med stor sandsynlighed kendt hinanden. De boede begge i København, de var universitetsuddannede, de var nogenlunde jævnaldrende, de havde begge en tæt tilknytning til kongehuset og de havde fælles bekendte i brødrene Ludvig og Jacob B. Winsløw. Efter at Iver Brink var kommet hjem fra London, havde han således præsten Ludvig Winsløw boende i tre år. Dennes bror, anatomen Jacob B. Winsløw, havde været elev hos og arbejdet under Johannes de Buchwald, og han var med på en af hans studierejser til Holland. Iver Brinks oldebarn Jacob Orslef og Johannes de Buchwalds oldebarn Margrethe Dorothea Juhl blev gift i 1785.

Efter hjemkomsten fra Italien fungerede Johannes de Buchwald som amtsmester indtil 1697. Dette år foretog han den studierejse til universitetet i Leiden, hvor Jacob B. Winsløw var med. På dette universitet havde Iver Brinks far, Diderich Johansen Brink, i øvrigt studeret tilbage i 1662. Johannes de Buchwald blev immatrikuleret i Leiden og dyrkede med stor energi studiet af hele lægevidenskaben i nogle måneder. Han lod sig derefter eksaminere og tog licentiatgraden i medicin. Herved fik han ret til at disputere for doktorgraden i medicin.

De lærde teoretiske medicinere i København begyndte dog at se skævt til den fremstormende barber, og af dette hensyn fortsatte han i tre år med at studere - især anatomi - inden han i 1700 tog doktorgraden. Herved var han løftet fuldstændig op fra sit lave håndværkslav og avancerede nu hurtigt til højere stillinger. Han blev først overmedikus ved Kvæsthuset. I 1707 blev han af kongen udnævnt til titulær kongelig livlæge, hvorved han måtte anvende denne titel uden at have embedet. Det var en hæder, der kunne gives til særligt fortjente. Under Store Nordiske Krig var han i 1711 øverste feltmedikus med overordentlig myndighed. I 1717 blev han justitsråd og steg yderligere i respekt og indflydelse hos kongen. Samme år nåede han toppen af videnskabelig værdighed; et professorat i det fornemme medicinske fakultet.

Også i denne stilling fortsatte Johannes de Buchwald sit utrættelige virke - både som lærer og praktisk kirurg. Især sørgede han for at hæve den praktiske kirurgis betydning i forhold til den medicinske teori. Han arbejdede også for at fremme fødselshjælpen, som han holdt forelæsninger over på universitetet. Det var et fag, som hidtil var knyttet til bartskærerne, og som var ringeagtet blandt lægerne. Allerede i 1713 stod han for oprettelsen af en jordemoderkommission, som varetog eksamineringen af kommende fødselshjælpere.

Udover den store interesse for kirurgien havde Johannes de Buchwald tilsyneladende også interesse for botanikken. Han har efterladt sig et stort værk Specimen Medico-practico-botanicum, som var tiltænkt studerende, der selv skulle indsamle, tørre og presse planter til deres egne kopier af bogen. Hans kundskaber på dette område har dog været ret mangelfulde, og værket blev kritiseret meget skarpt.

Med sin stræbsomme og energiske adfærd og med sin håndværksmæssige baggrund som bartskærer har Johannes de Buchwald været meget anderledes end hans mere teoretisk uddannede universitetskolleger. Flere af disse kunne ikke rigtig forlige sig med, at en simpel barbersvend var blevet deres ligemand. For eksempel blev Johannes de Buchwald i 1720 latterliggjort af forfatteren Ludvig Holberg i hans komediedigt Peder Paars. I digtet fik Johannes de Buchwald dog navnet Jens Blok (som jo nok ikke helt tilfældigt har samme initialer som Johannes de Buchwald).

Om Jens Blok skrev Holberg blandt andet:

Historikeren Hans Gram synes også at have betragtet Johannes de Buchwald med foragt. Andre af datidens lærde har derimod omtalt ham med stor respekt og anerkendelse. Heriblandt astronomen Ole Rømer og meget naturligt også hans elev og rejsefælle anatomen Jacob B. Winsløw.

Johannes de Buchwald blev rektor for Københavns Universitet i 1723-26 og igen i en kort periode i 1731. I 1728 blev han udnævnt til etatsråd. Etatsråd var ikke en stilling, men en hæderstitel, som kongen kunne tildele civile embedsmænd.

Johannes de Buchwald og Anna Margrethe Buchwald fik tolv børn. Blandt disse var:

• Balthazar Johannes, født 1697 (opkaldt efter sin morfar og sin far)
• Anna Dorothea, født 1702 (opkaldt efter sin mor)
• Frederik, født 1706

Sønnerne Balthazar Johannes og Frederik fulgte i deres fars fodspor og blev begge anerkendte læger og viste ligesom deres far stor interesse for fødselsvidenskaben. Balthazar Johannes efterfulgte Johannes de Buchwald i professoratet.

I 1735 døde Anna Margrethe Buchwald i København, 74 år gammel.

Efter et langt og et for denne tid noget usædvanligt livsforløb døde den 80-årige Johannes de Buchwald af vattersot tre år senere i 1738.