itlev Buchwald var søn af Wulf von Buchwald og hans hustru Anna.
Han blev født omkring 1630-1635 og var sogneskriver i Meldorf. Sogneskriveren var en slags sekretær for kirken. Byen Meldorf ligger i Ditmarsken
cirka 10 kilometer nordvest for Süderhastedt, hvor Ditlev Buchwalds far var forpagter af godset Kleinhastedt. Meldorf havde tidligere været
Ditmarskens hovedstad, men efter den dansk-holstenske invasion i 1559 fik byen frataget sine privilegier.
Buchwald blev gift med Magdalene Boye. Hun var datter af officeren Johan Boye, som var forpagter af godset Friedrichshof.
I 1658 fik de sønnen Johannes, som sandsynligvis er opkaldt efter Magdalene Boyes far.
Ditlev Buchwald og Magdalene Boye døde begge i Meldorf i 1668.
Ditmarsken er placeret ved den tyske Nordsøkyst og er afgrænset af floderne Elben mod syd og Eideren mod nord. Det typiske landskab i Ditmarsken er det flade og frugtbare marsklandskab med masser af diger, kanaler, grøfter og sumpe.
Oprindeligt var hovedparten af indbyggerne i Ditmarsken frie bønder, som i 1200-tallet havde forenet sig i en uafhængig stat. Det var således et samfund, som befandt sig i stor modsætning til det adelsvælde, der herskede i nabolandene. I flere århundreder modstod landet mange forsøg på invasion fra både de danske konger og fra de omkringboende hertuger.
1559 blev Ditmarsken dog indtaget ved et fælles dansk-holstensk felttog, og landet blev delt mellem den danske konge, som fik den sydlige del og hertugerne af Holsten, som fik den nordlige del af området.
Ditmarsken bevarede dog sin forfatning og en høj grad af selvstyre.
ilderCarl Frederik Bricka (1887-1905)
Dansk biografisk Lexikon