Cathrine Margrethe Hudtwalker og Balthazar Hans Buchwald

althazar Hans Buchwald var også søn af Wulf von Buchwald og Anna. Han blev sandsynligvis født midt i 1630'erne. Omkring 1660 blev han uden forældrenes vidende viet af en tidligere feltpræst med Cathrine Margrethe Hudtwalker, som kun har været omkring 16 år. Hun var datter af kaptajn Johan Hudtwalker, som efter at have deltaget i Trediveårskriven 1618-1648 havde slået sig ned i Brunsbüttel ved Elbens udmunding.

Cathrine Margrethe Hudtwalker
Cathrine Margrethe Hudtwalker

Med kongens tilladelse havde Balthazar Hans Buchwald, som i området var kendt som Balster Hans, i 1660 overtaget forpagtningen af godset Lütjenhastedt. Godset var hårdt medtaget efter svenskernes hærgen i krigsårene lige forinden, men Balthazar Hans Buchwald arbejdede hårdt for at sætte stedet i stand. De bevarede dokumenter viser, at han har måttet strides om rettigheder og grænser med både de omkringboende bønder og med landfoged, sognefoged og overretten i Glückstadt. Dokumenterne giver indtryk af en strid og besværlig mand, men med gode evner til at argumentere.

Gården nedbrændte i 1675 efter en ildspåsættelse, men Balthazar Hans Buchwald lod sig ikke standse. I 1677 købte han godset for 4.300 rigsdaler med et nedslag på 1.800 rigsdaler for at have genopført bygningerne efter branden. Kongen bekræftede handelen og i 1678 blev kontrakten udfærdiget. En udførlig jordebog fra 1680 opregner og dokumenterer en stor del af egnens ejendomme. Samme år blev Balthazar Hans Buchwald udnævnt til kongelig overførster - en embedsmand, som har tilsynet med skovenes administration. I 1694 solgte han godset for 8.200 rigsdaler til Landschaft Süderditmarschen.

Balthazar Hans Buchwald og Cathrine Margrethe Hudtwalker fik følgende børn:

Efter at Balthazar Hans Buchwald havde solgt godset, fortsatte han en tid som forpagter. Efter at have været sengeliggende med feber i 10 dage døde Cathrine Margrethe Hudtwalker den 1. maj 1700. Balthazar Hans Buchwald betalte 60 mark for sin elskede hustrus begravelse, som var død efter at hun havde levet i næsten fyrre års ægteskab med sin efterlevende ægtemand. På omtrent samme tid købte han Ørholm Krudtmølle på Sjælland og flyttede med børn og børnebørn til København. Møllen havde tidligere været kornmølle, men var på kongens foranledning blevet omdannet til krudtfabrikation midt i 1500-tallet.

På Rigsarkivet i København findes et smukt kongeligt konfirmeret testamente skrevet af Balthazar Hans Buchwald. Testamentet er dateret 2. april 1698 og konfirmeret i 1701. Balthazar Hans Buchwald døde i 1712 og blev begravet på Kongens Lyngby kirkegård. Efter Balthazar Hans Buchwalds død førte sønnen Ditlev krudtproduktionen videre på Ørholm Krudtmølle. I 1716 eksploderede møllen dog, og to arbejdere blev dræbt. Få år senere blev møllen omdannet til kobbermølle og i slutningen af 1700-tallet blev den omdannet til papirfabrik.

Ørholm Mølle i 1851, hvor møllen virkede som papirfabrik
Ørholm Mølle i 1851, hvor møllen virkede som papirfabrik

Som tidligere nævnt havde Balthazar Hans Buchwald flere stridigheder med naboerne i Ditmarsken. Disse stridigheder kan måske have baggrund i ditmarskernes mangeårige modstand mod godsejere. Ifølge sagnet fortaltes det, at Balthazar Hans Buchwald efter døden vandrede rundt som spøgelse, så han kunne fortsætte med at gøre naboerne ondt. Det fortaltes, at han hele tiden rev hanebjælkerne ud på en af egnens gårde, lige meget hvor omhyggeligt de blev sat fast. Han blev også brugt som bussemand overfor børn, til hvem man sagde, at Balster Hans ville komme for at hente dem eller for at straffe dem, hvis de var uartige.




×
×
×
×
×

ilder

Rigsarkivet (1701)
Sjællandske Registre


Jan Møller (1992)
Mølleåen


Hudtwalcker & Co. AS (2014)
The Captain in the Mists of Time


Dieter Launert (2016)
Erdbuch des Baltzer Hans von Buchwaldt für das Gut in Süderhastedt


Flemming Kobberøe Skov (2018)
Vincentz Otto Bartholin

×
×