Helene Hansdatter og Diderich Johansen Brink

iderich Johansen Brink blev født i Aalborg i 1631 som næstældste søn af Johan Brinck og Kirsten Nielsdatter. Han blev student fra Aalborg Skole i 1654. Herefter studerede han teologi på Københavns Universitet, inden han 5. juni 1662 blev indskrevet som medicinsk studerende ved Leidens Universitet i Holland.

Som tidligere nævnt kan Diderich Brinks far, Johan Brinck, med stor sandsynligvis have handlet med norske købmænd. Om der er en sammenhæng vides ikke, men på et tidspunkt midt i 1660'erne flyttede Diderich Brink til Norge, som på dette tidspunkt var i rigsfællesskab med Danmark. Her var han inspektør for fiskehandelen i Nordland og Finnmark i den nordlige del af landet.

Under opholdet i Norge indsamlede Diderich Brink materiale til en topografisk beskrivelse af Lofoten, som i 1676 blev trykt og udgivet i Amsterdam. Bogens titel var Prodromus e Norvegia, Sive Descripto Loufoudiæ, Omnium Nordlandiæ Præfecturarum longe celeberrimæ, accuratissima (Oversat til dansk: Forløber fra Norge, eller meget præcis beskrivelse af Lofoten, det mest berømte af alle Nordlands fogderier). Bogen var skrevet på latin, som var det internationale sprog blandt lærde. Ved indskrivelse på universiteterne var det også skik, at man anvendte sit latinske navn. På titelbladet havde Diderich Brink derfor også ladet sit navn latinisere, idet han kaldte sig Dieterico Brinckio med tilføjelsen Naturae Admiratore (naturbeundrer).

Bogen var på 28 sider og indeholdt ni kapitler med en beskrivelse af øernes geografi, fiskeri, fangstmetoder og dyreliv. Bogen blev genudgivet i 1683.

Diderich Brink blev gift med Helene Hansdatter. Hun var datter af Hans Pedersen. Hans Pedersen havde været borgmester og jernværksejer i Laholm i Halland, som på daværende tidspunkt var i dansk besiddelse. Som borgmester har Hans Pedersen sandsynligvis også været købmand og kan således have været en af Diderich Brinks fars handelsforbindelser. Efter nederlaget til Sverige i 1645, hvor Danmark mistede Halland, flyttede Hans Pedersen til Vestergaard i Vester Marie sogn på Bornholm, hvor han virkede som landsdommer indtil sin død i 1653.

I 1665 fik Diderich Brink og Helene Hansdatter sønnen Iver. På dette tidspunkt havde familien rejseophold på gården Valderhaug på øen Valderøya nær ved Ålesund på Norges vestkyst. Ålesund er i øvrigt Randers’ venskabsby i Norge.

I 1669 flyttede familien til Uddevalla lidt nord for Göteborg i Sverige, hvor Diderich Brink drev en boghandel. Uddevalla ligger i Bohus len, som indtil freden i Roskilde i 1658 havde været i dansk besiddelse.

I 1675, da Den skånske Krig mellem Danmark-Norge og Sverige var brudt ud, flyttede familien til Holmestrand syd for Kristiania, det nuværende Oslo. Efter fredsaftalen i 1679 flyttede de i 1680 tilbage til Sverige. Denne gang til Linköping i det sydøstlige Sverige, hvor familien stod under rigsdrot Magnus Gabriel De la Gardies beskyttelse.

Der var dog store forandringer undervejs i det svenske samfund. Enevælden blev indført i 1682, hvilket medførte, at Magnus Gabriel De la Gardie mistede både sin store indflydelse i landet og sin formue. Derfor flyttede familien samme år til København. Allerede året efter flyttede den nu 19-årige søn Iver dog tilbage til Norge, og i 1684 flyttede også Diderich Johansen Brinck og Helene Hansdatter tilbage til Norge.

Diderich Johansen Brinck døde året efter på øen Strømsø ved Drammen syd for Kristiania i en alder af 53 år. Hvornår Helene Hansdatter herefter døde, vides ikke, men det kan tidligst have været i 1692, hvor hun besøgte sønnen Iver i London sammen med to døtre. Ud over sønnen Iver og de nævnte to døtre har der muligvis været yderligere en søn, Andreas Brinck, idet dennes søn officeren Søren Brinck (1668-1743) nævnes som nevø til Iver Brink. Hvis dette er sandt, er Diderich Johansen Brinck dog blevet farfar i en forholdsvis ung alder. Herudover er der ikke kendskab til flere børn.