Kirsten Nielsdatter og Johan Brinck

starten af 1600-tallet var købstaden Aalborg med cirka 4.000 indbyggere landets næststørste by. Der var store forskelle på rig og fattig. Nederst i samfundet befandt sig tiggere, syge og andre uarbejdsdygtige, der levede i stor fattigdom. Lidt højere oppe i hierarkiet var tjenestefolkene hos byens håndværkere og handlende. Herefter kom håndværkerne, og i toppen af samfundet var kirkens folk, adelen og købmændene. Johan Brinck tilhørte denne sidste gruppe, som havde den egentlige magt i byen.

Johan Brinck blev født i slutningen af 1500-tallet af en ukendt moder, men ifølge Emmanuel Taubers bog om embedsmænd i Aalborg var faderen Søren Brinck, som ifølge kirkebogen for Budolfi sogn blev begravet i Aalborg i august 1632.

Johan Brinck bliver første gang nævnt i 1613, hvor han på Valborgsdag - den 1. maj - blev optaget i Guds Legems Lav, sandsynligvis som købmandskarl eller -svend. Ifølge optagelseslisterne til lavet var Johan Brinck søn af Dirich Brinck. Der er altså usikkerhed om Johan Brincks far hed Søren Brinck, Dirich (=Diderik) Brinck eller måske Søren Dirich Brinck. Ud fra navnene på de ældste af ægteparrets sønner er det dog mest sandsynligt, at Johan Brincks far hed Dirich Brinck.

I 1600-tallet var Aalborg ligesom landets øvrige købstæder styret af magistraten, der bestod af borgmesteren og rådmændene. Magistratens medlemmer blev valgt blandt borgere fra købmandsstanden, der tilhørte byens økonomiske og kulturelle elite. Købmændene i Aalborg var sammensluttet i Guds Legems Lav, som var en forening, der varetog medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. Lavet fungerede samtidig som magistratens bagland, og mange af magistratsvedtægterne blev drøftet og besluttet i lavet. Guds Legems Lav blev stiftet i 1431 og meget senere omdannet til Aalborg Handelsstandsforening.

Guds Legems Lav var også kendt som Papegøjegildet på grund af den årlige konkurrence, hvor man den 1. maj skød til måls med gevær efter enten en træpapegøje eller efter en skydeskive med en påmalet papegøje. På kortet nedenfor ses midt i højre side pælen hvorpå papegøjen var fastgjort.

Baggrunden for denne tradition var borgernes pligt til at deltage i bevæbningen af byen. Senere fik konkurrencen en mere social og sportslig karakter. Efter skydningen og kåringen af årets fuglekonge blev der - som ved højtider og andre anledninger - afholdt fest i gildehuset. Lavet har således fungeret både som faglig organisation for købmændene, som bagland for bystyret og som ramme for fester og sammenkomster.

Omkring 1620 blev Johan Brinck gift med Kirsten Nielsdatter. I 1623 tog Johan Brinck borgerskab i Aalborg. At tage borgerskab var en forudsætning for at kunne udøve selvstændigt erhverv som købmand eller håndværker. Samtidig indebar det en række forpligtelser i form af blandt andet skattebetaling og som ovenfor nævnt deltagelse i bevæbningen af byen. Så Johan Brinck er sandsynligvis blevet selvstædig købmand i 1623. Det var i øvrigt det samme år, som Jens Bang påbegyndte opførelsen af sit berømte stenhus, som stadig står på Østerå i Aalborg.

Købmandsgårdene lå langs byens to største åer; Østerå og Vesterå. Herfra havde købmændene nem adgang til Limfjorden med deres skibe. Johan Brinck boede ved Vesterå.

Ifølge kirkebogen var en gyde i byen opkaldt efter Johan Brinck. Gyden, som hed Johan Brinckisgyde, er nu forsvundet, men har sandsynligvis gået fra Vesterå og forbi Johan Brincks købmandsgård.

Købmændenes vigtigste handelsvarer var sild og korn. Sildene blev købt fra fiskerne i de nærliggende fiskerlejer i blandt andet Nibe, Løgstør og Hals og blev sejlet til andre danske egne eller blev eksporteret til Tyskland. Kornet blev opkøbt af Limfjordsegnens bønder og eksporteret til Nordtyskland og især Norge. Samtidig blev der importeret salt fra Tyskland til konservering af sildene og tømmer fra Norge og Sverige til brug for byggeriet. De største aalborgensiske købmænd fragtede endvidere tømmer helt til Frankrig, Spanien og Portugal, hvorfra de tog salt med retur.

Johan Brinck startede sin købmandskarriere i en urolig tid. I 1627-1629 var Aalborg besat af tyske tropper, som ødelagde, plyndrede og brandbeskattede byen. Mange af købmændene fik deres varelagre konfiskeret og deres købmandsgårde blev brugt til indkvartering af soldater. En stor del af byens rigeste borgere var dog flygtet med deres værdier til Norge. Om Johan Brinck også gjorde det, er uvist. Det var også en periode med store udsving i konjunkturerne. Nogle købmænd tjente store penge på handelen, mens andre mistede alt, når efterspørgslen efter kvæg eller sild svigtede.

Af retsprotokollerne og tingbøgerne for Aalborg by kan man se, at Johan Brinck ligesom mange af byens andre købmænd var involveret i en del retssager. De fleste af disse sager vedrørte inddrivelse af gæld. I perioden 1626 til 1650 ses Johan Brinck som sagsøger i over 25 sager vedrørende inddrivelse af gæld og som anklaget i over 10 sager. Johan Brinck var dog også indblandet i andet end gældssager. Blandt andet havde han i 1630 en uoverens-stemmelse med Mathias Kræmmer Suendsen omkring en kakkelovn købt til Johan Brincks svigermor.

I 1637 kaldtes Johan Brinck toldskriver. En stilling, der også har været tæt tilknyttet handelslivet i Aalborg.

Fra 24. november 1643 og frem til hans død i 1656 fungerede Johan Brinck som rådmand i Aalborg. Han fik dermed stor medindflydelse på byens styre og endnu vigtigere også medindflydelse på handelslivet i Aalborg. Eksempler herpå var, at magistraten fastlagde priserne på de varer, der blev handlet med i byen, og at magistratsmedlemmerne havde førsteret til at handle, når fremmede skibe kom til byen.

På pulpituret i det søndre sideskib i Budolfi kirke findes stadig navnene på en række af byens borgmestre og rådmænd i 1600-tallet. Her ses også Johan Brincks navn efterfulgt af et 'R', som en forkortelse for Rådmand.

På Aalborg Historiske Museum findes et skrivetøj, som blev anvendt på Aalborg Rådhus fra tilblivelsen i 1647 og helt frem til 1942. Skrivetøjet, som ses på billedet på næste side, er lavet af tin og består af en bakke med sandhus og blækhus. På bakken er navnene på de daværende magistratsmedlemmer indgraveret. Heriblandt også Johan Brincks.

Johan Brinck og Kirsten Nielsdatter fik følgende børn:

• Ida, født 1621
• Else, født 1627
• Niels, født ?
• Diderich, født 1631
• Ane, født 1632
• Ane, født 1635
• Maren, født 1636
• Mette, født 1637
• Johanne, født 1639
• Albrecht, født 1641
• Margrethe, født ?

Børnene Ane (født i 1632) og Johanne døde begge som små. Det var meget normalt at børn blev opkaldt efter afdøde slægtninge. Den Ane, der blev født i 1635, blev således opkaldt efter sin afdøde storesøster. Den ældste søn fik sandsynligvis navnet Niels efter morfaderen. Den næstældste søn fik navnet Diderich og kan derfor nemt tænkes at være opkaldt efter sin farfar.

Rådmand Johan Brinck døde i Aalborg i 1656. Hvor meget, han efterlod sig, vides ikke, men ved Kirsten Nielsdatters død fem år senere i 1661, blev boets løsøre - inklusiv fem bøger skrevet på dansk - opgjort til at have en værdi på 295 slettedaler. Det svarede til værdien af cirka 20 heste.