eske Carstensdatter Rickerts blev født i Flensborg cirka 1607, som datter af
Carsten Rickertsen og Marike Pedersdatter Post.
Omkring 1630 blev Geske gift med Bertel Jensen i Assens på Fyn. Bertel Jensen var født i Assens omkring år 1600. I 1633 benævnes Bertel Jensen som skriver på Hagenskov gods, som ligger 7 km sydøst for Assens. Hagenskov gods var på daværende tidspunkt i kongens ejerskab. Skriveren var godsets sekretær. Fra 1636 var Bertel Jensen ridefoged på Hagenskov. Ridefogeden var ejerens repræsentant på godset og tog sig af forholdet til bønderne. Han sørgede blandt andet for at fæste ledige gårde ud, at opkræve skatter, at udskrive soldater og at foretage skifte i dødsboer. Ridefogeden var ofte upopulær blandt bønderne på grund af hans placering som mellemmand mellem bønderne og godsejeren.
I 1641 flyttede familien til Assens og Bertel Jensen blev borger i byen, men han fortsatte samtidig som ridefoged på Hagenskov indtil 1657-58. I 1649 blev han rådmand i Assens og har dermed været rådmand i Assens på samme tid, som Johan Brinck var rådmand i Aalborg. I 1658 blev Bertel Jensen borgmester i Assens. Det var en turbulent tid for Bertel Jensen at være borgmester i. I januar 1658 gik den svenske hær over isen fra Jylland til Assens, som blev stormet og udplyndret, og i marts samme år døde Geske Carstensdatter Rickerts, omkring 51 år gammel. Bertel Jensen fik i øvrigt kun kort tid som borgmester, idet han døde året efter i Assens, cirka 59 år gammel.
Assens er anlagt ved et gammelt færgested mellem Fyn og Sønderjylland. Byen blev sandsynligvis købstad i første tredjedel af 1200-tallet.
I 1600- og 1700-årene boede der kun lidt over 1.000 indbyggere i Assens. I 1600-tallet blev byen hårdt ramt af de dårlige handelskonjunkturer i landet, men også af Svenskekrigene, hvor byen i 1658 blev stormet og plyndret.
Assens var dog gennem hele perioden det primære overfartssted fra Fyn til Jylland og forblev derfor et vigtigt trafikknudepunkt mellem København og Hamborg.
Bertel Jensen og Geske Carstensdatter Rickerts fik følgende børn:
Den næstældste datter Anne Marike blev gift med Mikkel Mikkelsen Langballe, som blev ridefoged over Thy og Mors.
ilderSvend Larsen (1965)
Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de århundrede