Marike Pedersdatter Post og Carsten Rickertsen

arsten Rickertsen blev født i Flensborg omkring 1570 som den ældste søn af Rickert Rickertsen og Gesche von Reinhusen.

I 1599 blev han gift med Marike Pedersdatter Post i Flensborg. Hun var født omkring 1575 som datter af Peter Post og Anna Schwelund. Peter Post havde ligesom Carsten Rickertsens far været købmand og kirkeværge i Flensborg.

Det fortælles om Carsten Rickertsen, at han havde udmærket sig i fremmed krigstjeneste i Ungarn og Polen - muligvis i de polsk-svenske krige i slutningen af 1500-tallet. I august 1601 blev han antaget som skibshøvedsmand med en løn på 150 daler, som i 1606 blev øget til 200 daler. Til sammenligning havde en håndværker på dette tidspunkt en årsløn på cirka 100 daler, mens årslønnen for en arbejdsmand var på cirka 60 daler.

Omkring år 1000 havde nordiske søfarere rejst til Grønland, hvor de bosatte sig i de frugtbare dale på den sydvestlige kyst. Her boede efterkommerne til disse nordboere i flere hundrede år, indtil de i løbet af 1400-tallet forsvandt fra deres bosættelser, og kontakten med de nordiske lande forsvandt. I starten af 1600-tallet ønskede kong Christian 4. at genoptage kontakten med nordboerne. Ved at generhverve det tabte land kunne kongen sikre sig skatteindtægter, men måske også finde den nordlige passage til Indien. Kongen allierede sig med blandt andet nogle engelske og skotske skibsførere og sendte den første ekspedition afsted til Grønland i 1605. Ekspeditionen, som bestod af tre skibe, fandt ingen nordiske efterkommere. Man mente dog at have fundet en sølvmine, og man tog nogle indfødte grønlændere med som fanger tilbage til København.

Ekspeditionen blev betegnet som vellykket, så året efter blev endnu en ekspedition sendt til Grønland. Denne gang blev der sendt fem skibe afsted. På et af de mindre skibe, Gillibrand, var Carsten Rickertsen skibsfører. Efter en besværlig og to måneder lang sejlads, hvor man på et tidspunkt var tæt på den nordamerikanske østkyst, nåede man i juli måned frem til Grønlands vestkyst i nærheden af det nuværende Holsteinsborg. I løbet af et par uger undersøgte man fjorde og bugter, lastede malm fra minen, man havde fundet året før, og handlede med de indfødte. Midt i august vendte ekspeditionen hjem til København, som man nåede i starten af oktober. "Sølvet" fra minen viste sig dog at være værdiløst glimmer, og da man endnu ikke havde fået kontakt med nordboerne, blev ekspeditionen betragtet som lidt af en skuffelse.

Kongen var dog stadig optaget af det uopklarede spørgsmål om nordbokoloniernes skæbne, så i 1607 blev den tredje ekspedition sendt afsted med to skibe og en besætning på 44 mand. Denne gang var ekspeditionen under ledelse af Carsten Rickertsen, som sejlede med admiralskibet Trost. Man ville nu undersøge østkysten, hvor man mente at byen Østerbygd lå. Man var så overbeviste om succes, at man tog både nordmænd og islændinge med, som kunne tjene som tolke, når man traf nordboerne.

En instruks fra kongen gav anvisning på, hvilken kurs man skulle følge, og på at man skulle nærme sig Grønlands kyst mellem 60° og 61° nordlig bredde. Her mente man at Eriksfjorden med Østerbygden skulle ligge. Ekspeditionen skulle nøje undersøge blandt andet havne og isforhold på østkysten, og man skulle søge oplysninger om de kirker, klostre og gårde, der var anført i de gamle optegnelser. Man skulle også undersøge, hvad der fandtes af biskop, præster og foged i byen.

Skibene forlod København den 18. maj 1607 og man anløb Flekkerø i det sydlige Norge. Herfra sejlede man forbi britiske Fair Isle og tog en nordligere kurs, end man havde gjort ved de foregående to ekspeditioner. Den 8. juni fik man Grønlands østkyst i sigte på den 59. breddegrad. Man sejlede nu frem og tilbage langs kysten op til den 64. breddegrad. Det var dog ingen steder muligt at finde vej gennem drivisen. Vejret var dårligt, og skibene kom fra hinanden flere gange. Den 1. juli gjorde man et sidste fortvivlet forsøg på at komme gennem isen, men efter at have udstået store farer måtte man opgive og vende hjem.

Da man manglede vand, og da mandskabet efterhånden var afkræftet, besluttede man sig for at sejle til Island, men stormvejr forhindrede skibene i at komme til land. Den 25. juli nåede ekspeditionen dog tilbage til København.

Året efter denne tredje ekspedition skrev den danske digter og historiker Claus Christoffersen Lyschander om de tre ekspeditioner i sit hovedværk Den grønlandske Chronica. Om Carsten Rickertsens mislykkede forsøg på at trænge gennem isen skrev han:

Carsten Rickertsen og Marike Pedersdatter Post fik i 1607 datteren Geske, som var opkaldt efter sin farmor.

Efter hjemkomsten fra Grønland kommanderede Carsten Rickertsen i 1610 galejen Den forlorne Søn under Admiral M. Ulfeldts ledelse. Han var på et tidspunkt blevet optaget som broder i Danske Kompagni, som var det fornemste lag i København. Han har således været gildebroder i Danske Kompagni på nogenlunde samme tid, som Johan Brinck var gildebroder i Guds Legems Lav i Aalborg.

Carsten Rickertsen døde i Flensborg i 1615, cirka 45 år gammel. Marike Pedersdatter Posts dødstidspunkt kendes ikke.