ickert Haysen blev født i Flensborg omkring 1460 som søn af Haying Paysen
og Catharina.
Han var købmand og rådmand i Flensborg. I 1492 nævnes han med sin hustru Inge som medlem af byens købmandsgilde. I 1505 var de begge medlemmer af Hellig Legemsgildet i Flensborg.
I 1508 ejede han en ejendom, der lå på sydsiden af Søndertorv i Flensborg (Südermarkt på tysk). Ejendommen lå mellem en nu nedrevet hjørneejendom til Røde Gade og en ejendom ejet af en bror til svigerdatteren Marine Freese (ejendom nr. 267 på kortet under Paye Jeppson). Den over 500 år gamle facade på ejendommen findes stadig den dag i dag. Efter Rickert Haysens død blev ejendommen overtaget af sønnen Carsten Rickertsen. Og efter hans død blev huset overtaget af barnebarnet, Peter Rickertsen, som beboede det frem til 1587.
Ifølge en kendelse af 23. oktober 1514 fra byens magistrat holdtes Rickert Haysen, der da omtales som rådmand, ansvarlig for en gæld på 46 mark, som en af hans handelsforbindelser, Otte Drewes fra Stade ved Hamborg, havde pådraget sig.
Oversat fra tysk lyder kendelsen således:
Mandagen før Simon og Judas' dag (1514) indfandt brødrene Clawes og Jochim Wulff (fra Kiel) sig for os og godtgjorde, idet de indbragte sagen for os, at Otte Drewes, borger i byen Stade, skyldte dem 46 gylden for hopper. Derefter beslaglagde de 20 fade osemund-øl hos den ærbare Richard Haysen, der er medlem af vort råd. Det anerkendte nævnte Richard mandagen efter Allehelgen og gav til svar, at han, såvidt han kunne, ville betale 6 uger efter, hvis ikke Otte mødte frem. Således indfandt ovennævnte Clawes Wulff sig for os i dette sit ærinde mandagen før Nikolais dag, forelagde det samme som ovenfor skrevet vedrørende Richard, i hans egenskab af befuldmægtiget for Otte Drewes, og krævede de 46 gylden efter fremvisning af dokumenter af Ottes egen hånd og med hans segl. Efter at vi har læst dem, har vi dømt til begges tilfredshed og anset det for rigtigt, at Clawes Wulff skal tage de 20 fade osemund til sig som betaling og lade dem vurdere af en indfødt borger. Dette er sket selvsamme dag ved vor byfoged Jochim Holst og Ubbe Hakenszen, som vurderede hvert fad til 3 mark og 4 schilling lybsk.
I Enemarks Studier i Toldregnskabsmateriale i det 16. Aarhundrede, omtales Rickert Haysen og sønnen Carsten Rickertsen som deciderede hestehandlere af det helt store format, men også som handlende med okser, klæde og korn m.v.
Rickert Haysen og Inge fik følgende børn:
Rickert Haysen døde i 1514, cirka 54 år gammel.
ilderKnud Gether (1986)
Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland
Carl Langholz (1989)
Anetavler for berømte danskere