arsten Rickertsen blev født omkring 1490 af storkøbmand og rådmand Rickert Haysen og
hans hustru Inge.
Carsten Rickertsen havde efter sin fars død i 1514 overtaget huset på Søndertorv i Flensborg (nr. 267 øverst på kortet under Frouwe Magnusdatter og Paye Jeppson).
Omkring 1517 blev han gift med Marine Freese. Hun var født omkring år 1500 og var datter af storbonden Ingken Vedders Freese fra Embsbøl (Emmelsbüll på tysk) beliggende på den slesvigske vestkyst, cirka 10 km syd for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland. Ingken Vedders Freese var muligvis søn af Wendt Freese omtalt under Frouwe Magnusdatter og Paye Jeppson.
Omkring 1521 må Carsten Rickertsen have etableret sig som købmand, idet han dette år indtrådte i Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg. Som nævnt under beskrivelsen af hans far, var han hestehandler, men handlede også med blandt andet okser, klæde og korn. En af hans mange fremtrædende handelsforbindelser var statholderen i København, Henrik Gøye, som under Christian 2.s rejse i udlandet havde fået overdraget forsvaret af København imod Frederik 1.s hær.
I 1527 havde en bremer ved navn Kort Kreyge, på grund af en fordring han havde på Henrik Gøye, fra den tid, denne opholdt sig i Bremen, anholdt to af Carsten Rickertsens tjenere og forsøgt at aftvinge dem et forlig, samt frataget dem penge og andet gods. Herover klagede Carsten Rickertsen til Frederik 1., der i efterfølgende brev af 25. maj 1527 til borgmestre og råd i Bremen, forlangte at de to tjenere, inden man forhandlede om Kort Kreyges fordring, skulle have tilbageleveret deres penge, og hvad der ellers var frataget dem. Sagens videre forløb kendes såvidt vides ikke.
Familien flyttede på et tidspunkt ind i et hus i Den store Gade - i dag Große Straße nr. 48 (nr. 179 på kortet under Frouwe Magnusdatter og Paye Jeppson) Christian 3., som stammede fra Gottorp Slot, 30 km syd for Flensborg, var flere gange gæst hos familien i denne ejendom, når han besøgte Flensborg.
En gang i første halvdel af 1540'erne blev Carsten Rickertsen borgmester i St. Marie sogn i Flensborg. Det tidligst kendte bevis herpå findes i et dokument af 1. oktober 1545, hvori den forsigtige borgmester Kartsen Rickertzen sammen med rådmand Marcus Mandixen, såvel som Jacob von der Weteringh og Namen Brodersen, overdrages udformningen af Namen Janssens og fru Phalechs testamente.
Carsten Rickertsen døde i Flensborg i 1546, cirka 56 år gammel. Ved opgørelsen af dødsboet kom det til uoverensstemmelser med fremmede købmænd, og en schweizer måtte, på grund af en regning på levende heste, aflægge fremmededen, det vil sige at han skulle sværge på, at han ikke i fire miles omkreds havde nogen blodsfrænde, der kunne støtte hans krav.
Efter Carsten Rickertsens død blev Marine Freese boende i huset i Den store Gade i fem år indtil foråret 1551, hvorefter hun overlod det til den ældste søn, Peter. Marine Freese købte da et andet hus i Flensborg af borgeren Hans Goldschmidt. Borgmestre og rådmænd i Flensborg godkendte salget den 15. april 1551, men Marine Freese blev forpligtet til at indfri et lån, som Hans Goldschmidt havde optaget i huset hos en rådmand, uden at Marine Freese var blevet bekendtgjort dermed.
Efter at være flyttet ind i sit nye hus, opstod der en strid mellem Marine Freese og naboen, Kathrine Fischers. De to husejere var uenige om brugsretten til en kørevej, der lå mellem husene. Kathrine Fischers var blevet pålagt at bygge og vedligeholde rendestenene. Det havde hun undladt, hvorved brandmuren i Marine Freeses hus forfaldt. Striden kom for retten, og i maj 1553 fastslog borgmestre og råd i Flensborg at Marine Freese havde eneret til kørevejen.
Efter dommen klagede Katrine Fischers til Christian 3. I 1555 stadfæstede kongen dog borgmestrenes og rådets kendelse. Hvis Katrine Fischers kunne skaffe et bedre bevis, kunne hun dog genoptage sagen, når kongen kom til Flensborg.
Sagen omtales tilsyneladende ikke senere, hvorfor det må antages, at Kathrine Fischers ikke har været i stand til at fremskaffe et bevis. Efter fire års strid mellem de to naboer må sagen så endeligt være afsluttet.
I slutningen af 1555 foretog Marine Freese en rejse til København, for at aflevere et bønskrift til Christian 3. Heri bad hun kongen hjælpe sig mod en kaptajn Werner Kalb. Under en handelsrejse til Strasbourg og Basel var Carsten Rickertsens og Marines Freeses søn, Paul, blevet udsat for så voldsomme overgreb fra kaptajnen, at han døde efter hjemkomsten fra rejsen.
Marine Freese døde i Flensborg i 1570, cirka 70 år gammel.
Carsten Rickertsen og Marine Freese fik børnene:
Den ældste søn Peter drev som sin far handel med okser, han blev rådmand i Flensborg i 1553 og kæmner i 1581. Han havde et iltert temperament og kendes fra en del retssager. Under en rejse til Neumünster dræbte han en mand og måtte betale en klækkelig bod til den dræbtes familie. I 1557 var han i overhængende fare, da han havde forsøgt at inddrive en gæld af en Jost Brodersen, hvorefter denne havde truet ham med et zündrohr, som direkte oversat er et brandrør = et gevær.
Gennem denne søn er Carsten Rickertsen og Marine Freese i øvrigt tip-tip-tip-tip-tip-oldeforældre til præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig.
Datteren Karine blev gift med købmand og rådmand Knud Jørgensen i Odense. Ved forlovelsen hentede han sin kommende brud med 28 heste og ridende svende samt tjenere.
Sønnen Carsten blev også rådmand i Flensborg.
ilderKnud Gether (1986)
Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland
Carl Langholz (1989)
Anetavler for berømte danskere