Frouwe Magnusdatter og Paye Jeppson

aye Jeppson formodes at være født omkring 1385 som søn af Jeppe auf der Bohle. Han var væbner, købmand og rådmand i Flensborg.

Paye Jeppson blev gift med Frouwe Magnusdatter. Hun var født omkring 1395 som datter af Magnus Haysen, der var borgmester i Flensborg 1431 og hertug Adolphs befuldmægtigede ved det såkaldte Syv-Herreds-Råd. Det var en appeldomstol, der bestod af rådmænd fra syv af de i alt tretten herreder i det nordfrisiske Utland.

Magnus Haysen var endvidere frimand - en lavere adelsklasse - og havde store jordbesiddelser i Nørre Gøs herred, som lå i det sydvestligste Slesvig. Hertugerne Adolph og Gerhard gav i 1430 tilladelse til, at Magnus Haysens datter og hendes børn, ved arv efter ham, måtte besidde disse jordbesiddelser lige så frit, som han selv havde brugt det. Det vil sige, at de måtte eje jorden skattefrit.

Det er derfor muligt, at en del af slægten Paysens jordegods i Nørre Gøs herred oprindeligt havde tilhørt Magnus Haysens familie.

I 1420 påbegyndtes den første medlemsfortegnelse over lavsbrødrene i Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg. På denne liste nævnes Paye Jeppson og hans hustru Frouwe. Ifølge Flensborg Stadbok for 1436 ejede Paye Jeppson halvdelen af den 7. arvelod på østsiden af den store gade syd for Nørretorv i Vor Frue (St. Marie) sogn (nr. 157 nederst på kortet nedenfor). Ejendommen bestod af fem boder og et beboelseshus i gården, hvoraf den ene halvdel tilhørte ham, og den anden hans søn, Hune Pagesson. Naboejendommen mod syd, der var udstyret med en kvist og havde en kørevej mod nord, tilhørte også Paye Jeppson (nr. 158 på kortet). Desuden ejede han, på samme side af gaden, det 21. hus regnet fra Nørretorv mod syd, eller det 11. mod nord regnet fra bækken, der løb ned forbi rådhuset ud i fjorden (nr. 171 på kortet). Bækken var på den tid grænsen mellem Vor Frue og St. Nicolai sogne.

Paye Jeppson var en særdeles velhavende mand, at dømme efter hans mange pengetransaktioner og størrelsen af hans jordegods. Fra Franziskanermunkene i Flensborg havde han i 1438 fået en halvgård i pant for 50 mark og overlod hertug Adolph denne andel for pantsummen. Den anden halvdel tilhørte formentlig en datter af den adelige Peter Lund, Catarina Lund, der havde fået den ved lodtræking efter hendes faders død. Hun gav sin andel til Vor Frue kirke i Flensborg. Det samlede landgods i Nørre og Sønder Gøs samt Bøking herreder (se kortet hos Jeppe auf der Bohle), der fra midten af 1400-tallet var i familien Paysens eje, anslås til at være cirka 60 større og mindre gårde.

Paye Jeppson var rådmand i Flensborg. Hans navn var et af de første, der nævnes i byens regnskabsbog, som blev påbegyndt i 1438. I 1439 lånte han væbneren Wendt Freese (se under Marine Freese og Carsten Rickertsen) 100 mark, og fik to gårde, som lå 20 km sydvest for Flensborg samt to gårde, som lå 11 km nordvest for Slesvig i pant. Gårdene var forpagtet ud og fæsterne betalte årligt 10 heitscheffel rug og 1 mark phennige i afgift (1 heitscheffel = 0,3027 hektar). Jordstykkerne tilskrives kreditoren med alle agre, græsgange, enge, skovhugst, fiskedamme, tør og våd, til nytte og gavn, med alle rettigheder og fordele, alt iberegnet. Skulle Wendt Freese eller hans arvinger ønske at indløse pantet, eller Paye Jeppson eller hans arvinger ønske at få pantesummen tilbagebetalt, så skulle lånet opsiges på tinge tirsdagen før St. Johannes’ dag, og det lånte beløb med renter skulle udbetales næstfølgende St. Martins dag. Paye Jeppson oplevede ikke indløsningen af pantesummen, men drev selv gårdene indtil sin død.

I 1436 skænkede Frouwe Magnusdatter en tredjedel af godset Lütjenhorn til evig messe ved St. Ewaldi alteret i Vor Frue kirke i Flensborg, for at give sine forfædres, sine efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed. Det er ikke sikkert, at rækkefølgen af de nævnte personer er tilfældig. Det kan skyldes, at hertugernes tilladelse til den skattefri besiddelse fortrinsvis blev givet til Frouwe Magnusdatter og hendes efterkommere.

Godset Lütjenhorn ligger 23 km vest for Flensborg og cirka 13 km nord for Lütjenholm, hvor Jeppe auf der Bohle ejede jord. Renteindtægten fra godsets ejendomme androg 9 mark lybsk og 4 schilling. Til besiddelsen hørte endnu to fæstegårde, hvorfra kirken havde en indtægt på yderligere 10 mark lybsk årligt. Hele indkomsten skulle gå til Frouwe Magnusdatters sønnesøn Paulus Paysen, som var præst ved kirken. Efter hans død skulle renten tilfalde kirken.

I 1440 døde Paye Jeppson, mens Frouwe Magnusdatter levede i mange år efter. I 1461 ses hun i medlemslisten for Dragergildet i Flensborg. Hun døde efter 1468.

Flere af Paye Jeppson og Frouwe Magnusdatters efterkommere anvendte det paysenske våbenskjold. Paysenslægten var en af de mest kendte adelsslægter i den sene middelalder. Det vides dog ikke hvornår, familien blev optaget i adelsstanden, men det er formentlig sket i første halvdel af 1400-tallet. I forbindelse med overdragelsen af et jordstykke i 1490 udtalte en af Paye Jeppsons og Frouwe Magnusdatters børnebørn, Magnus Paysen, at jordstykket allerede af hans forfædre var blevet benyttet som friland. At jord blev benyttet som friland, ville sige, at det var fritaget for skat. Det var et gode forbeholdt adelen. Det må derfor antages, at Magnus Paysens forfædre må have tilhørt adelen.

Paye Jeppson og Frouwe Magnusdatter fik børnene:

• Hune
• Haying, født omkring 1417
• Broder
• Jane
• Anne
• Nis
• Hans
• Boy, født omkring 1420