Catharina og Haying Paysen

aying Paysen blev født i Flensborg omkring 1417 som søn af Paye Jeppson og Frouwe Magnusdatter. Han blev gift med Catharina, som var født omkring 1420. De nævnes begge som medlemmer af Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg i 1441, som medlemmer af Dragergildet i 1461 og som medlemmer af Hellig-Legemsgildet i 1475.

Haying Paysen var ejer af en ejendom, der lå i Røde Gade, der støder ud til Søndertorv i St. Nicolai sogn (nr. 270 på kortet under Paye Jeppson). Desuden ejede han også en ejendom, som lå øst for Vor Frue kirke, ud til vejen, der gik forbi porten i bymuren, der førte ned til vandet (nr. 150 på samme kort). I denne ejendom havde St. Knuds-gildet i 1450 et pant på et hundrede mark til en rente af 6 procent, som skulle betales hvert år til Martini.

Ifølge Flensborg bys Indtægts- og Udgiftsbog stod Haying Paysen fra 1445 i løbende regning med byen, og var da sandsynligvis blevet rådmand. Ved “Festo Petri” i 1466, var han blevet valgt til borgmester. Disse valgtes altid blandt rådmændene og blandt de mest prominente familier i byen.

I 1472 startede en begivenhedsrig tid for Haying Paysen. Grev Gerhard den Stridbare af Oldenburg var leder af et oprør i Slesvig. Som borgmester støttede Haying Paysen greven i oprøret ved at åbne byens porte for dele af oprørstropperne. Men grevens bror, den danske kong Christian 1., greb ind, og oprøret blev slået ned. Oprørerne fik strenge straffe, og også Haying Paysen blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp og ved betydningsfulde personers indflydelse - blandt andet dronningen og to af landets biskopper - lykkedes det at få ham benådet. Haying Paysen måtte blive i landet, men han måtte ikke længere betræde Flensborg by.

Den 29. august 1473 gav han kongen orfejde - et gammelt udtryk for et retsligt bindende løfte.

Orfejdebrevet er her oversat fra tysk:

I Guds Navn amen. Over for alle, som får dette brev at se, nu som i fremtiden, erklærer og bevidner jeg, Haye Paygesson, tidligere borgmester i Flensborg, gældende for mig selv og mine arvinger, venner og slægtninge, fødte som ufødte, og over for alle, som skal eller vil handle eller undlade at handle for min skyld, nu som i fremtiden, at den høje og højvelbårne fyrste og herre, herre Christian konge af Danmark, Sverige, Norge, Venderne og Goterne, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn, Oldenborg og Delmenhorst, min allernådigste herre, efter at han på grund af flere forhold og min skyld heri og navnlig, fordi jeg tålte, at Claus Rixtorppe, der uden forudgående krigserklæring og uomtvistet i fjendtlig hensigt var kommet ind i Hans Nådes land, opholdt sig i Flensborg, og fordi jeg lukkede Hans Nådes adelsmænd ude fra Flensborg, som ville ride afsted i Hans selvsamme Nådes tjeneste for at beskytte hans lande og folk i hans store og farlige nød, og ikke lod dem ride ind og igennem byen, og på grund af andre forhold, hvor jeg har været i uret overfor Hans Nåde, og for hvis skyld jeg var kommet i unåde hos Hans Nåde, pågreb mig og lod mig indsætte og holde indespærret på sit slot, og efter at han, da den høje og højvelbårne fyrstinde og frue, frue Dorothea, dronning af Danmark, Sverige, Norge osv., min allernådigste frue, samt de ærværdige Guds mænd, fædre i Gud, herrer Nicolaus og Albrecht, biskopper til Slesvig og Lybæk, og den nådige herre Claus Rönnouwen, ridder, tillige med andre kvinder og mænd mangfoldige gange og flittigt var gået i forbøn for mig, benådede og løslod mig, at Hans Kongelige Nåde også tog flere andre til nåde, som også havde handlet imod Hans Nåde og var faldet i unåde hos Hans Nåde.

Alt, hvad min ovennævnte Nådigste herre i det omfang, der er tale om, har gjort eller ladet gøre ved mig og mit gods indtil datoen for dette mit edsvorne løfte, lover og sværger jeg nu ved min ære og tro over for alle mine, som de er anført ovenfor, at jeg ikke vil hævne på ovennævnte min allernådigste herre Kongen, på hans arvinger eller på hans lande, folk eller undersåtter, de være sig gejstlige eller verdslige, som han nu har eller senere får, nogensinde til nogen tid, ligeledes at jeg ikke vil hævne nogen, som på en eller anden måde måtte være blevet påvirket af mit fængselsophold, ej heller få en sådan til at hævne sig, at jeg ikke vil krænke eller lade dem krænke, at jeg ikke vil føre fejde eller lade føre fejde imod dem, det være sig med råd eller dåd, hemmeligt eller åbent; Hans Nåde har også tilstået mig ret til at opholde mig i Hans Nådes lande og områder, med undtagelse af Flensborg, og ikke komme nærmere hertil end til Adelby kirke og Klues, hvor Vor Frue i Flensborg råder, beliggende ved ovennævnte Flensborg, og ikke i eller nærmere Flensborg end nævnt ovenfor på nogen måde drive handel eller virksomhed, men i al fremtid at benytte det, jeg eventuelt måtte erhverve og beholde med hans fortjeneste og af Hans Kongelige eller Hans arvingers eller efterkommeres nåde, og alt mit gods, løsøre som fast ejendom, på en sådan måde, at jeg ikke i fremtiden forbryder mig herimod, og dog ikke hverken med ord eller dåd på nogen måde handle således, som eventuelt kunne skade min ovennævnte nådigste herre eller min nådigste frue, deres børn, lande eller undersåtter som helhed eller hver for sig.

Alle disse ovenskrevne ord, punkter og artikler, som de er nævnt og indeholdt med deres sande betydning i dette mit edsvorne løfte, sværger, siger, lover og forsikrer jeg, Haye Paygesson, at ville holde med min gode og frie vilje, unødet og utvungent, med en med udstrakte arme og løftede, legemlige og kødelige fingre svoren ed til helgerne, ved min ære og tro og på tabet af liv og gods, over for min allernådigste herre og alle hans og på enhver måde, som der er tale om ovenfor, stedse, fast og ubrydeligt uden nogen som helst undtagelser af gejstlig eller verdslig art og uden indsigelser som følge af uret eller tilbagekaldelse, som øvrighedens skrivere eller andre skriftligt måtte have bevidnet i år eller senere måtte bevidne, indsigelser som følge af Adriani Dags forskrift eller andre forskrifter og den forskrift, der siger, at afkald på gods og ejendom, der gives uden videre og uden omtanke, skal være uvirksomme og ugyldige o.s.v. og ej heller at gøre nogen som helst dispensationer gældende, de være sig gejstlige eIler verdslige, som kunne tjene mig eller mine herimod, måtte de fremkomme af egen bevæggrunde, eller på hvilken måde de end måtte fremkomme, eller at bruge dem mod dette mit edsvorne løfte.

Og vi nedenfor underskrevne, nulevende frænder, slægtninge og besvogrede til nævnte Haying Paygesson, nemlig Paye Boyesson, Paye Hunesson, Jeppe Jonsson, Broder Paygesson, Jane Paygesson, Hans Petersson til Almedorppe, Nonne Lutkesson, Jons Addensson og Nisse Payesson til Bargum, disse ovennævnte alle vor allernådigste herres undersåtter, lover og erklærer sammen med ham en for alle og alle for en og for vore arvinger, ved vor ære og tro, og for ovennævnte Hayen Paygesson, vor frænde, at han og hans arvinger, nulevende som fremtidige, vel skal holde alle ovenskrevne artikler som helhed og i alle deres dele og punkter stedse, fast og ubrudt og uden nogen list og rænker, og har med henblik på blivende forvaring og bevidnelse af dette med vor viden, vilje og bemyndigelse og med velberådet hu, unødet og utvungent, ladet hænge vore segl ved dette brev sammen med nævnte Hayens segl, og bedt de ærværdige Guds mænd, fædre i Gud, herrer Nicolaus og Albrecht, biskopper til Slesvig og Lybæk, som nævnt ovenfor, og herre Curde, ærkediakon til Slesvig, om ligeledes at vedhænge deres segl hertil som bevis. Givet i Flensborg på dagen for den hellige Johannes Døberens halshugning i det Herrens år 1473.

Året efter i 1474 måtte Haying Paysen endvidere betale 2.000 mark i strafpenge til kongen. For at fremskaffe de mange penge måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde, blandt andet en i Bovrup ved Aabenraa. Denne gård blev dog tilbagekøbt i 1483 af enten Haying Paysen selv eller af hans familie.

Til trods for betingelsen om aldrig mere at betræde Flensborg by, ser det dog ud til, at Haying Paysen atter blev rådmand i Flensborg, idet han i 1483 flere gange benævnes som rådmand. Han opnåede dog ikke at blive borgmester igen, da han døde sidst på året i 1483.

Det vides ikke, hvornår hans hustru Catharina døde, men hun døde senere end Haying Paysen. Efter hans død forekom nemlig et lån, optaget i St. Knuds-gildet og noteret som første pant i enken Catharinas ejendom. Lånet skulle forrentes med 4 mark og 6 schilling, med den ene halvdel til påske og den andel til Michaeli. Endnu et beløb på 40 mark tilhørte de “Hein Payenske” fattigpenge, som dagligt blev uddelt i St. Nicolai kirke; hvor stor totalsummen i denne stiftelse var, fremgår ingen steder.

Haying Paysen og Cathrarina fik disse børn:

• Rickert, født omkring 1460
• Eggert
• Frodde