Ambrosia Hansdatter Fischer og Peder Mikkelsen Orsleff

mbrosia Hansdatter Fischer var ældste barn af Johan Thomasen Fischer og Martha Maria Brink. Hun blev født i 1712 i Nykøbing Falster og var opkaldt efter sin mormor, Ambrosia Henrichsdatter Michelsen.

Den 19. juli 1730 blev hun som 18-årig gift med den 32-årige Peder Mikkelsen Orsleff.

Peder Mikkelsen Orsleff blev født i 1698 i Sønder Årslev ved Aarhus. Hans tilnavn “Orsleff” er en tysk version af fødebyen. Han var søn af Anna Eriksdatter og Mikkel Pedersen Aabo, som var sognepræst i Årslev-Tilst sogn fra 1692-1711.

Peder Mikkelsen Orsleff blev student fra Aarhus Skole i 1714. Herefter flyttede han til Nykøbing Sjælland, hvor han var ansat som hører - en underordnet lærer. Senere blev han rektor samme sted.

I 1726 blev Peder Mikkelsen Orsleff kapellan i Korsør-Tornborg sogn. Året efter blev han nederste kapellan i Holmens kirke - samme kirke som hans svigermors far, Iver Brink, havde været sognepræst i fra 1702-1711. I 1729 blev han øverste kapellan i Holmens kirke.

Peder Mikkelsen Orsleff og Ambrosia Hansdatter Fischer fik børnene:

• Michel, født 1731 (opkaldt efter sin farfar)
• Fredrik, født 1733 (opkaldt efter sin mormors 2. mand)
• Johan, født 1734 (opkaldt efter sin morfar)
• Ivar Brinch, født 1735 (opkaldt efter sin oldefar)
• Martha, født 1736 (opkaldt efter sin mormor)
• Peder, født 1738 (opkaldt efter sin far (og/eller oldefar))
• Anna, født 1739 (opkaldt efter sin farmor)
• Jacob, født 1740
• Martha Marie, født 1741 (opkaldt efter sin mormor)
• Jesper, født 1743 (måske opkaldt efter sin farbror)
• Hans Jørgen, født 1744
• Ambrosia, født 1746 (opkaldt efter sin mor (og/eller oldemor))
• Christian Lorenz, født 1747

I 1733 blev han mod sin vilje forflyttet af Christian 4. og blev sognepræst i Skt. Olai kirke i Helsingør. Helsingør havde ikke noget stort opland, men byen havde siden 1400-tallet nydt godt af handelen med de mange skibe, som ankrede op i købstaden for at betale Øresundstold. Med de mange fremmede skibe fulgte dog også faren for smitsomme epidemier. Ved pestudbruddet i 1711 døde over en tredjedel af byens omkring 5.000 indbyggere.

I Helsingør var der i 1700-tallet to kirker. Skt. Olai kirke, som i 1961 blev domkirke i Helsingør stift, var sognekirke for den danske menighed og Skt. Mariæ kirke var kirke for den tyske menighed. Fra gammel tid havde de tyske familier i Helsingør skullet betale den danske præst for dåb, vielse og begravelse, selv om det var den tyske præst, der stod for handlingerne. I 1740 fritog kongen imidlertid de tyske borgere for denne pligt og indførte samtidig dansk gudstjeneste for de tyske familiers tjenestefolk. I 1745 indførte kongen dansk prædiken i Skt. Mariæ kirke hver fjerde fredag. De manglende betalinger fra den tyske menighed havde naturligvis en negativ indvirken på Peder Mikkelsen Orsleffs indkomst. I et brev til kongen i 1746 klagede han derfor over, at han var blevet frataget en hundredårig ret, og over hvor dårligt han ville blive stillet økonomisk. Biskoppen støttede ham, men i 1747 blev klagen alligevel afvist.

Peder Mikkelsen Orsleff døde året efter i 1748, 50 år gammel. I kirkebogen står der den 14. juni: Blev Sogne-Præsten Hr. Per Orsleff begrafvet paa dend mindre Urtegrd, efterat hand havde været her Præst i 15 an og lefvet i Verden 51 aar. alleting frii hvad Kiercken og Scholen tilkomer. Haud secus quam par erat. Den latinske tekst betyder Han var ganske som ens ligemand.

Kirkeværgen opsatte en gravsten, som ud over tidspunkterne for Peder Mikkelsen Orsleffs fødsel og død, også indeholdt oplysninger om hans embeder, et længere gravvers, et emblem med en afskåret stub med friske skud samt den latinske tekst Sicut plantationes olearium (Ligesom olieplanter).

Peder Orsleff omtaltes som en stilfærdig, mild og gavmild mand. Et eksempel på hans gavmildhed ses ved at han i 1730 gav 50 rigsdaler til Korsør skole og det samme beløb til Korsørs fattige. Samlet svarede dette beløb til 240 dagslønninger for en murersvend. Wiberg skriver i sin biografi over danske præster, at han var hjerteligt begrædt.

Ambrosia Hansdatter Fischer levede indtil 1765, hvor hun døde i København 53 år gammel.