Punktdiagrammer er velegnede til at vise sammenhænge mellem to numeriske værdier.
Punktdiagrammet er også velegnet, hvis du vil vise mønstre i store datasæt, for eksempel ved at vise lineære eller ikke-lineære tendenser, klynger og udenforliggende værdier.
Hvis du vil sammenligne store antal datapunkter uden hensyntagen til tiden. Jo flere data du medtager i et punktdiagram, jo bedre sammenligninger kan du udføre.
Ved at anvende farvede punkter kan du tilføje endnu en værdi til diagrammet.
Hvis datasættet også indeholder en tidsdimension, kan punkterne forbindes med streger.
Et punktdiagram har to værdiakser. Det viser et sæt numeriske data langs den vandrette akse (x-aksen) og et andet langs den lodrette akse (y-aksen). Det kombinerer disse værdier til enkelte datapunkter og viser dem i uregelmæssige intervaller eller klynger.
Punktdiagrammer viser relationerne mellem de numeriske værdier i flere dataserier eller afbilder to grupper af tal som en serie af XY-koordinater. Punktdiagrammer bruges typisk til at vise og sammenligne numeriske værdier, f.eks. videnskabelige, statistiske og tekniske data.