enrich Morian blev sandsynligvis født i slutningen af 1500-tallet
i Holland. Han blev gift i 1632 i Estland med Anna Schilsers.
Henrich Morian er blevet beskrevet som en international lykkejæger, der søgte efter muligheder i snart det ene land og snart i det andet. Han var på et tidspunkt i svensk tjeneste måske i byen Reval i Estland (den nuværende hovedstad Tallinn), hvor familien boede ved en af døtrenes fødsel. Efter den svenske tjeneste, blev han hofmester hos grev Valdemar Christian - søn af Christian 4. og Kirstine Munk - på dennes rejse i Holland, sandsynligvis i 1642. Derefter han kom til Norge, hvor han i maj 1646 blev udnævnt som landets første generalauditør, hvorved han havde overopsynet med den militære retspleje. Den svenske ambassadør i København, Magnus Durell, fortalte i et brev, at Henrich Morian var kommet utilfreds fra den svenske tjeneste. Han blev endvidere beskrevet som en temmelig løsmundet og korrupt person, men samtidig som en utvivlsomt begavet mand, der brugte sine øjne godt.
Da Henrich Morian kom til Norge, havde landet endnu ikke en organiseret posttjeneste. Christian 4. havde etableret det danske postvæsen i 1624, og sammen med sin svigersøn Hannibal Sehested, som var statholder i Norge, havde han set behovet for også at etablere et norsk postvæsen. Det første initiativ hertil var at Hannibal Sehested i 1645 indkaldte til stændermøde i byen Halden i det sydøstlige Norge.
Hannibal Sehested havde ligesom Henrich Morian også været hofmester hos grev Valdemar Christian - Hannibal Sehesteds kommende svoger. Det var på grevens udlandsrejse i slutningen af 1630'erne til blandt andet Holland. Muligvis har Henrich Morian lært grev Valdemar Christian og Hannibal Sehested at kende på denne rejse.
Den 17. januar 1647 var Henrich Morian og Hannibal Sehested i København, hvor Henrich Morian og hans arvinger modtog postprivilegiet for Norge for en 20-årig periode. Denne dato regnes for det norske postvæsens fødselsdag. Man antog at Henrich Morian, som fik titlen generalpostmester, havde kendskab til postale forhold fra hans tid i svensk tjeneste.
I byen Halden, hvor Hannibal Sehested havde afholdt stændermødet i 1645 er to småveje opkaldt efter Henrich Morian. Det drejer sig om Morianstredet og Moriangata.
Postvæsenet skulle etableres inden 1. maj samme år, så Henrich Morian havde travlt. Den vigtigste postrute gik mellem Kristiania og København. I København oprettede Henrich Morian derfor straks et norsk postkontor, hvor han ansatte en af sine svigersønner, Anders Jørgensen. Herefter gik han i gang med at udvælge de postbønder, som skulle fragte posten på den ugentlige postrute.
Henrich Morian måtte for egen regning, både oprette og drive postvæsenet, men fik derved også ret til indtægterne derfra. Herudover fik han 300 daler årligt i løn og en daler per dag for betaling af det hallandske brevbud mellem Helsingborg og Båhus. Til sammenligning havde en håndværker på daværende tid en årsløn på cirka en tredjedel af Henrich Morians årsløn. Omkostningerne ved driften har ikke været afskrækkende, da den indenlandske posttransport ikke kostede ham noget. Postbønderne fik nemlig ikke løn, men blev fritaget for blandt andet militærtjeneste og for indkvartering af soldater. Da Henrich Morian fra august 1647 også fik de penge, der tidligere havde været udbetalt til det norske postbud, blev han nødt til at forpligte sig til at sende kongens breve portofrit.
Henrich Morian nåede dog ikke lang tid i embedet som generalpostmester. Allerede i efteråret 1648 døde han på en tjenesterejse. Han blev begravet i Küngelv i Bohuslän i det nuværende Sverige. Efter Henrich Morians død overtog hans enke Anna Schilsers driften af det norske postvæsen. I 1652 ansatte hun svigersønnen Isaac van Geelkerck som fuldmægtig. Han overtog postvæsenet, da Anna Schilsers døde i 1653. På et tidspunkt blev han afløst af en tredje af svigersønnerne, Jakob Jensen, som bestyrede privilegiet, indtil det udløb i 1668.
En fjerde af Henrich Morians og Anna Schilsers' svigersønner blev postmester i Helsingør.
Henrich Morian og Anna Schilsers fik følgende børn:
ilderEric von Born (1938)
Ätten von Morians öden
Geir-Otto Johansen (1997)
Generaladvokaten og det militære rettsvesen. En historisk oversikt
Hans Runge Kristoffersen (2004)
Ad Nordens ældste postveje